Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principperne for børnemaden

Principperne for børnemaden på Mælkevejen
Vi ved at gode madvaner, som så meget andet grundlægges tidligt. De fælles måltider på Mælkevejen kan lære børn, at det er dejligt at spise sund mad sammen, og at mad kan variere, uden at det er farligt at spise.

Derfor er det for os på Mælkevejen vigtigt at:

  • Sørge for, at alle børn får den mad, som de har behov for
  • Maden er frisk og tilberedt lige før servering
  • Vi er med til at grundlægge gode kostvaner ved at præsentere en større alsidighed og variation, både i råvarer og menuvalg
  • Borde kan dækkes med duge evt. lys, blomster og grene
  • Måltidet indtages i en stille og rolig stemning, og der laves ikke andre aktiviteter imens, da måltidet skal betragtes som en aktivitet i sig selv
  • Inspirere børnene til at smage på det forskellige mad, som tilbydes under måltidet
  • Det fælles måltid åbner op for at tale om, hvor råvarerne kommer fra, hvordan maden er tilberedt, hvordan den føles, smager osv., så der ved alle borde, er en fælles dialog
  • Skabe nysgerrighed og glæde ved maden
  • Fylde hele huset med duften af dejlig mad, der vækker appetitten.

Udover de almene færdigheder og kompetencer, så mener vi også, at børnene i deres tid her på Mælkevejen skal have kulinariske og æstetiske oplevelser, lære madmod og maddannelse, som de kan få med sig i rygsækken til deres videre liv efter Mælkevejen.